1958, Kalundborg Folkeblad 3. mar. 1958, side 4; Realskolens skolekreds har torsdag den 13. marts ordinær generalforsamling på hotel Skarridsø. Efter generalforsamlingen taler forstander Jessen, Vallekilde1 1958, Kalundborg Folkeblad 11. mar. 1958, side 4; Forstander Jessen skolekreds Jyderup Realskoles skolekreds har som nævnt generalforsamling på hotel Skarridsø torsdag aften. Efter generalforsamlingen taler forstander Jessen, Vallekilde, om Kaj Munks betydning og læser op af Kaj Munks værker2 1958, Kalundborg Folkeblad 14. mar. 1958, side 3+4; Jyderup Realskoles skolekreds generalforsamling Nu trænger skolen til arbejdsro, udtalte formanden, skovejer Frede Jensen, i beretningen. Jyderup Realskoles skolekreds havde i aftes generalforsamling på hotel Skarridsø. Formanden, skovejer Frede Jensen, bød velkommen, og til dirigent valgtes købmand Harry Gundersen. Formanden omtalte som årets store begivenhed indvielsen af den nye skolebygning med de tre nye lokaler, der længe har været påkrævet. Videre omtaltes forældremøderne og forældredagene, som man tillægger meget stor betydning. Desværre vover kun ganske få forældre at trodse børnenes forbud mod at komme. Det er synd, for de snyder dem selv ved ikke at komme, sagde formanden. Det har altid været mig en oplevelse, og er der elever, der har problemer, er det godt at få lejlighed til at drøfte disse med lærerne. På grund af byggeriet og senere A-Infuenzaen har kun Realklassen haft forældremøde, men formanden håbede, at der kunne holdes et møde for i hvert fald 4. Mellem inden eksamen. Skolekredsen har udsat de sædvanlige præmier ved årsafslutningen, og særlig den for bedste kammeratskab er eftertragtet. Skolen trænger til arbejdsro Skolekredsens største opgave er i øvrigt at være bindeleddet mellem skolen og hjemmet, og det har vi været i flere tilfælde, men mest i det skjulte. Vor skole trænger allermest til arbejdsro. Der har i den senere tid været megen diskussion om skoleforhold, også her på egnen, og det er ikke til gavn, hverken for skolen, børnene eller forældrene. Mit ønske er, at vi kan få blot 5 år arbejdsro, og jeg er ikke i tvivl om, at det skal vise sig, at skolen nem kan hævde sig, hvis den kan få lov til at vise, hvad den duer til. Regnskab og valg Regnskabet oplæses af bankkasserer Carl M. Nielsen i stedet for kassereren, Konsulent H.M. Olsen, Højsted, der var bortrejst. Skolens låneforhold var ordnet af Østifternes Kreditforening og Holbæk Amts Sparekasse, hvorfor de 25.000 kr., som Skolekredsen havde i obligationer, er trukket tilbage. Skolekredsens regnskab balancerer med 28.314 kr., og kassebeholdningen er 2176 kr. Alle valg var genvalg, men formanden oplyste, at han ikke ønskede at fortsætte udover dette år, da han til den tid ikke længere har børn på skolen. Pastor Hjørlund spurgte, om konfirmand - undervisningen bedst lå fra kl. 8 eller 8,30, og skolebestyrer Vang Petersen ville meget gerne, at den lå fra kl. 8. I vinterhalvåret vil man dog først begynde 8,30 Skolebestyreren oplyste, at der i meget nær fremtid vil blive holdt forældremøde for de to 4. Mellemklassers forældre og inden eksamen for 1. Mellem. Han takkede videre formanden og skolekredsen for godt samarbejde, og formanden, fordi han ville fortsætte et år endnu som formand. Forældre var altid velkomne på skolen. Håb om fortsat modernisering Sluttelig udtrykte han håbet om, at man snart kunne fortsætte skolens modernisering; især trænger gymnastiksalen til fornyelse. Skolebestyrer Valdemar Hansen takkede skolekredsen for den opmærksomhed, der var vist ham ved hans 65 års fødselsdag. Isenkræmmer Gylling Folkmann spurgte, om der kunne gives Realklassen ekstratimer inden eksamen, da de var sat tilbage på grund af A-Influenzaen. Hertil svarede skolebestyrer Vang Petersen, at der altid er frivillige ekstratimer for eksamensklassernes elever inden eksamen. Det oplystes, at skolen nu har ca. 100 kr. til hjælp til et filmforevisningsapparat. Næste punkt på ønskesedlen var en båndoptager. Efter kaffen holdt forstander Jørgen Jessen, Vallekilde, et interessant foredrag om kaj Munk som menneske og digter3 |